Baggrund
Baggrund
International Aid Services Denmark (IAS DK) er en udviklings- og nødhjælpsorganisation, som er grundlagt på kristne værdier. IAS DK blev etableret i år 2000 som en paraplyorganisation for Mosaik - danske Pinsekirkers eksisterende nødhjælps- og udviklingsarbejde. Siden 1912 har Pinsekirkerne i Danmark været aktive i mission i udviklingslande og har tidligere selv indsamlet midler til kirkelige formål og humanitær hjælp. I december 2000 holdt IAS DK sin stiftende generalforsamling, og IAS DK var dermed en realitet. IAS DK har siden da været i vækst og inkluderer nu også andre frikirker end Pinsekirker. Arbejdet er også vokset betydeligt til i dag at inkludere et omfattende arbejde i Afrika - primært Østafrika og Afrikas Horn. IAS DK samarbejder i IAS' internationale alliance og gennem partnere i det globale syd.
IAS DK har igennem årene formået at sætte det trosbaserede udviklingsarbejde på dagsordenen hos både Danida (Udenrigsministeriet), Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU) samt Civilsamfund i Udvikling (CISU), som alle er donorer til IAS’ projekter.
IAS DK´s bestyrelse
Bent Hald Larsen, Formand
Morten Patrzalek, Næstformand
Michael Kjærgaard, Medlem
Jan Ørskov, Medlem
Kaia Albin Pedersen, Medlem
Anna Madsen, Medlem
Sarah Sofie Flyger, Medlem
Torben Madsen, Daglig leder