
Om os
IAS er en kirkelig forankret nødhjælps- og udviklingsorganisation, som tjener verdens udsatte ved at støtte dem i deres kamp for bedre liv og udvikle lokale partnere til at bringe forandring. Vi arbejder for en verden, hvor mennesker kan leve liv i værdighed, fred og samhørighed med jorden, som de blev skabt til.
IAS blev etableret i 2000 som repræsentant for visse frikirkers udviklings- og humanitære arbejde. IAS har en medlemsbase på 5.000 medlemmer fra 35 frikirker landet over. Frikirkerne har været aktive i missions- og hjælpearbejde siden 1912. I vores arbejder trækker vi derfor på vores kirkelige netværk verden over. Vores arbejde foregår altid ud fra lokale ressourcer, behov og gennem lokalt forankret aktører. Dette betyder, at vi er der hvor andre organisationer ikke når ud, og at vores indsatser skaber forandring på den lange bane.
Vi mener, at tro kan skabe forandring. Vores kristne fundament og værdisæt motiverer os derfor til at arbejde for en bedre verden for alle. Vi tror på, at alle er skabt i Guds billede og har ressourcer. Derfor respekterer, støtter og inddrager vi alle mennesker uanset etnicitet, køn, seksualitet, politisk eller religiøs overbevisning.