Gå til hovedindhold
Menu
  • Donér
    • Støttemuligheder
    • Bliv medlem
    • Testamente
    • Fradragsregler
    • Handelsbetingelser
  • Nyheder
  • Om os
    • Vores funktionsområder
      • IAS Transform
        • Inclusive Education
      • IAS Engage
        • Heartknit
      • IAS Serve
        • MISSION-blad
      • IAS og FN's verdensmål
    • Baggrund
    • Lokale partnere
      • Grækenland
    • Medarbejdere
    • Donorer
    • Privatlivspolitik
    • Økonomi
      • Årsrapport
    • Strategi
  • Her arbejder vi
    • Sudan
    • Sydsudan
    • Uganda
    • Etiopien
    • Kenya
    • Tanzania
    • Grækenland
    • Evalueringer
  • Vær med
    • Bliv volontør
  • Kontakt
  • English
    • We work here
      • Ethiopia
      • Greece
      • Kenya
      • Uganda
      • South Sudan
      • Sudan
      • Tanzania
    • HQAI verified
    • Jobs and Internships
    • Make a complaint
  • Indgiv klage
  • Bliv volontør

Rejser der forandrer

Rejs til Tanzania og bliv en del af en kirke med hjerte for lokalsamfundet. Oplev den tanzanianske gæstfrihed i din værtsfamilie og knyt venskaber der forandrer dig. Dans dig igennem gudstjenester og vær med til at bringe håb til børn og unge i svære situationer. Mærk pulsen stige når du ser Afrikas vilde dyr tæt på og se det ikoniske Kilimanjaro med egne øjne. Bliv en skarp formidler og inspirér andre unge i Danmark til globalt engagement med din fortælling. Kort sagt - bliv volontør med IAS og få en oplevelse for livet! 

I videoen kan du møde to af vores tidligere volontører, Cilla og Louise. De fortæller dig hvordan en typisk volontørdag kan se ud: 

Vil du også være volontør?

Kontakt IAS Engagementsleder Christoffer Wilki-Kurtzhals på mail christoffer.wilki-kurtzhals@ias-danmark.dk eller telefon 52118829 og hør mere!


IAS’ nye rejse- og formidlingsprogram er for dig som er interesseret i rejse med mening. Sammen med os kan du blive klogere på dig selv og din rolle i at gøre verden til et bedre sted. Vi tror nemlig på, at du har noget helt specielt at bringe til en verden, hvor uretfærdighed og undertrykkelse er hverdagen for mange mennesker.   

Vi har mange års erfaring i at sende unge til forandrende oplevelser i Østafrika. Vi lytter til dig og sammensætter en rejse der er tilpasset din evner og interesser. Vi forbereder dig til rejsen og er på sidelinjen gennem hele din tur. Vi skaber de bedste rammer for dit ophold sammen med vores lokale partner og sætter sikkerheden i højsæde. Som volontør i Tanzania får du et unikt indblik i vores arbejde med inkluderende uddannelse for børn med handicap og med at udruste lokale kirker til at arbejde for samfund der afspejler Guds kærlighed, retfærdighed og fred. 
 
Er du klar på at høre mere? Let’s go! 

 

Hvad laver man som volontør i IAS?

Vores volontørprogram består af to dele; rejse og formidling. Først rejser ud i verden til oplevelser der forandrer dig – og så engagerer du andre danske unge med din fortælling. 

Rejse

Før din afrejse vil du blive klædt på til dit ophold. Dig og andre volontør samles på vores kontor i København til en dag fuld af træning, forberedelse og socialt samvær. Op til turen kan du også sparre med en tidligere volontør, som kan give dig indblik i arbejdsopgaverne og dagligdagen i Tanzania. 

Din rejse går til byen Singida, i det nordlige Tanzania. Du vil blive en del af Singida Town Center Church (STCC). STCC er en pinsekirke, der blev plantet af danske missionærer. Siden 1970 og helt op til den dag i dag har der eksisteret stærke relationer til Danmark. Kirken er stærkt engageret i at skabe håb i dets lokalsamfund gennem flere forskellige projekter, som du vil blive en del af. 

Før du tager afsted, skræddersyr vi en jobbeskrivelse til dig, ud fra dine interesser og hvad der er behov for i STCC på det tidspunkt. Her kan du se nogle af de typiske aktiviteter som vores volontører er med i:

  • Være med til at stå for ungdomsgruppe, børnekirke og gudstjeneste i kirken.
  • Undervise i kirkens Youth Center, hvor unge fra byen kan komme forskellige fag.  
  • Besøge skoler med fokus på inkluderende uddannelse for børn med handicap og lave undervisning/sportsaktiviteter. 
  • Række ud til udsatte kvinder og børn gennem sociale aktiviteter og leg. 
  • Arbejde på kirkens kontor og få indblik i kirkeligt udviklingssamarbejde. 
  • Lave praktisk arbejde i kirken.
Formidling

Efter hjemkomst og et par dage til at se venner og familie igen, starter næste del af dit volontørophold. Nu skal du nemlig dele dine oplevelser og skabe engagement hos andre unge! Under dit ophold i Tanzania har du allerede været i gang med at indsamle historier og billeder til din workshop og kontaktet steder til din workshop. Hjemme i Danmark igen starter vi med en dag på kontoret i København, hvor vi sammen udvikler din workshop. Du bliver trænet i formidling og vi gør dig skarpe på at fortælle om dine oplevelser, så det rykker i dine tilhørere. Workshops kan finde sted i din kirke, ungdomsgruppe, på en skole eller et helt andet sted. 

 

Hvad når jeg er færdig? 

Oplevelserne i Tanzania vil helt sikkert udvikle dig og give dig et nyt perspektiv på mange ting. Der er en god chance for at noget er blevet vækket i dig – en brand for at gøre en forskel eller holde relationen til Tanzania ved lige – men hvordan? 

Når du er færdig som volontør kan du stadig skabe forandring for børn og unge i Tanzania. Efter din hjemkomst vil vi gerne invitere dig til at blive en del af vores frivillige teams, som arbejder med at skabe oplysning og opbakning til arbejdet for udsatte børn og unge verden over. Dine oplevelser har givet dig indblik og du kan tale sagen for udsatte børn og unge sammen med os. 

 

Praktisk information 

Vi sender volontørhold på 2-3 personer afsted i februar og september hvert år. Opholdet i Tanzania kan variere fra 6-12 uger. Du vil bo hos en lokal værtsfamilie, hvor du vil have din dagligdag og spise dine hovedmåltider. Du skal være ml. 18-35 år for at kunne ansøge om at blive volontør. Vi sender ikke volontører enkeltvis ud. Hvis du ikke har en rejsemakker, finder vi en til dig. 

 

Pris og ansøgning

Du betaler for dit ophold inden afrejse. Prisen afgøres af hvor mange uger dit ophold varer.
 
6 uger 13.000 kr.
8 uger 15.500 kr.
10 uger 18.000 kr.
12 uger 20.000 kr.
 
OBS! Vi tager forbehold for eventuelle prisændringer ift. inflation i Tanzania. 
 
Du kan få rabat på dit ophold ved at fundraise til IAS inden og efter din rejse. Hvor stor din rabat bliver afhænger af hvor meget du fundraiser. Det beløb som du indsamler går til IAS’ generelle arbejde. 
 
Fundraisingbeløb  Rabat
5.000 kr. 1.000 kr.
10.000 kr. 2.500 kr.
15.000 kr. 4.000 kr.
20.000 kr. 5.000 kr.
25.000 kr. 6.000 kr.
30.000 kr. 7.000 kr.
 
Det følgende er inkluderet i din betaling:
  • Koordinator i Danmark før, under og efter dit ophold
  • Rådgivning om flybilletter, visa, vacciner, sikkerhed og andre spørgsmål
  • Tidligere volontør som sparringspartner 
  • Lokal kontaktperson
  • Bidrag til værtskirke
  • Kost hos værtsfamilie
  • Logi hos værtsfamilie
  • Afhentning fra Kilimanjaro International Airport (JRO)
  • Lokal transport
  • Evaluering efter hjemkomst
 
Det følgende er IKKE inkluderet:
  • IAS medlemskab ’HoperMaker’ til 150 kr. om året (påkrævet)
  • Flybillet
  • Rejseforsikring
  • Vacciner
  • Kost i fritiden
  • Turistoplevelser som fx safari
 
Du skal ansøge om at blive volontør ved at udfylde dette skema. Ansøgning sker løbende. Når vi har modtaget og læst din ansøgning, tager vi en snak sammen, hvor vi hører mere om dine tanker og drømme for volontøropholdet. Herefter får du en endelig godkendelse og vi begynder at tilrettelægge dit volontørophold. 
 
Er du interesseret i at høre mere? Kontakt Engagementsleder Christoffer Wilki-Kurtzhals for en uforpligtende snak på

christoffer.wilki-kurtzhals@ias-danmark.dk

 

International Aid Services Denmark

´Creating a positive reaction´

Program kontor

International Aid Services
Drejervej 15, 5.
2400 København NV

Kontortid: 9.00-15.00

Tlf +45 93 88 58 55
E-mail kontakt@ias-danmark.dk

Administration

International Aid Services
Blåhøj Stationsvej 27
7330 Brande

Kontortid: 9.00-15.00

Tlf +45 75 34 58 55
E-mail kontakt@ias-danmark.dk