Lys i mørket i Ukraine

Af Nicola Voss

”Jeg elsker også julelys, men her er mørkt. Sidste år havde vi julelys, men ikke i år. Strøm er blevet en luksus og mange dage har vi kun strøm et par timer. Oftest om aftenen. ” Det fortæller vores ukrainske samarbejdspartner Sveta, der lige nu befinder sig i det sydlige Ukraine.  
Helt konkret er hun i byen Bolgrad, der er blevet fordoblet i indbyggertal siden krigen startede. Over 10.000 landsmænd har søgt tilflugt i byen og har indkvarteret sig i tomme bygninger og sportshaller.
 

Ildsjæl og militærmand

Sveta er det man kalder en ægte ildsjæl. Da Rusland invaderede Ukraine blev situationen alvor hurtig tydeligt for hende. Hendes mand var ellers for nylig blevet pensioneret fra militæret, men hans land havde brug for ham og derfor drog han afsted:
”Vi pakkede hans rygsæk og han foretog alle nødvendige opkald. Så kørte jeg ham hen til det aftalte mødested. Synet var forfærdeligt. De skulle møde ind i en gammel forladt ko-stald. Der var intet vand, ingen mad, ingen varme, ingen senge – ingenting. ”

Mad til 100 soldater

Heldigvis havde Sveta kort forinden startet sin egen lille velgørende organisation og uden at tænke videre over det, brugte hun et helt års budget på at brødføde 100 soldater morgen, middag og aften og sørgede for at de fik de nødvendige hygiejneprodukter og medicin.
”Det var en stor udfordring. Jeg havde ikke nok penge, min lille velgørende organisation og en endnu mindre lille nystartet kirke. Men jeg sagde til mig selv, at jeg skulle have tillid, at mit land ville overleve, at min mand vil komme hjem i live, og at jeg skal hjælpe. Jeg troede på at Guds plan var større end jeg kunne forestille mig netop fordi den er Guds.”

Koordinering og nytænkning

”Efter en uge blev min mand og hans Enhed sendt til en anden del af landet og hele mit budget var brugt op.” Sveta vidste ikke hvad hun skulle stille op. I marts begyndte hendes flygtede landsmænd at ankomme til regionen og alle, der kunne, måtte hjælpes ad med at få indkvarteret flygtningene og uddele mad til dem. Heldigvis modtog Svetas organisation hurtigt støtte og opbakning fra især danske kirker og hendes spirituelle rådgiver Preben West fra Korsør Pinsekirke anbefalede hende at få de lokale kirker (om end forskellige trosretninger) til at samarbejde. Det lykkedes og i dag er Sveta nærmest en mester i koordinering.

Strøm, kulde og medicin

Til daglig koordinerer hun uddeling af madrationer, hun sørger for indkøb og udbringning af medicin til lokale plejehjem, arrangerer kirkelige sammenkomster og gør i det hele taget alt hvad hun kan for at hjælpe sine landsmænd.
Lige nu er den helt store udfordring den manglende strøm og kulden. Det er minusgrader i Ukraine og selvom Sveta er en af de heldige der har en brændeovn i hendes hjem, er temperaturen ikke mere end 15 grader: ”Vi prøver at købe små brændeovne til de boliger der ikke har nogen varme. Der er masser, der er flygtede hertil og som bor i gamle bygninger uden gardiner, møbler eller varme. Det er meget barskt for dem,” fortæller hun.
 

Mit land, mit hjem

Man kan næsten undre sig over hvorfor hun ikke flygtede da krigen startede. Men for Sveta var det aldrig en mulighed:
”Hvad skulle jeg ellers gøre? Det er mit land. Nogle skal jo blive og hjælpe dem, der ikke har mulighed for at flygte ud af landet. Og det fantastiske er den store opbakning vi får udefra og også indefra. Der er så mange, der gerne vil arbejde frivilligt og hjælpe, så vi kommer godt igennem dette.”
Og så er der jo også det med kærligheden. For Svetas mand er stadig i Ukraine, så små hemmelige møder med ham, er højt på Svetas liste over ting hun skal og kan. ”Vi ses som regel et par dage hver måned på et sikkert, hemmeligt sted. Det betyder meget for mig,” siger hun.

Kærlighed og (u)tryghed

Kærligheden er dog ikke ufarlig for som hustru til en i militæret frygter hun at blive tortureret, hvis Russerne skulle tage hende til fange.
”Vi har mange check-points rundt om i regionen og i det daglige er jeg ikke bange. Det er mest, når sirenerne hyler, at jeg tænker over situationens alvor. For tiden hyler de 4 gange om dagen.”
Parret har to voksne børn som ikke er i landet og derfor er Sveta meget alene. Men det mærker hun ikke for hun er konstant i gang med at koordinere og organisere hjælp til sine landsmænd. For som hun siger, så er der hele tiden noget hun kan hjælpe med.
Lige nu er hun for eksempel på vej ud og handle ind da IAS Danmark har samlet penge ind til julegaver til de flygtede ukrainske børn. Julegaven består at hjemmesko, strømper samt frugt og slik. De gaver skal Sveta nu indkøbe og uddele. Det er ikke jul som hverken vi eller hun kender det. Men det er noget, der giver hendes liv mening i en ellers mørk og meningsløs situation.

Du kan også hjælpe

Hvis du giver til 'Indsamling til nødstedte i Ukraine' hjælper du Sveta.