Olgas vej tilbage
20 måneders ophold ved fronten i Ukraine satte dybe spor i Olga. Traumebehandling og frivilligt arbejde blev hendes vej tilbage til familien og sig selv.
“Jeg drog ud i det ukendte.” Sådan fortæller Olga IAS’ udsendte, Marianne Helmich Andersen, en solbeskinnet eftermiddag i Bolgrad, Ukraine. Efterårsvejret er mildt og fuglene synger. Scenariet står i dyb kontrast til samtaleemnet. Som mor til fire og gift drog Olga nemlig til den ukrainske front i 2022. Som tidligere soldat lå det for, at det var Olga som drog afsted for at forsvare sit land. De barske oplevelser ved fronten har sat sig dybt i Olga. Efter 20 måneder ved fronten måtte hun vende hjem, da hendes yngste søn fik en tumor i hjernen.
Fra soldat til mor igen
Skiftet fra soldat til mor var dog svært for Olga. “Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke håndtere det. Jeg følte mig meget stresset og var vred på alt og alle. I hæren bliver du konstant fortalt hvad du skal gøre, hvor du skal gå hen, hvornår du skal spise. Nu skulle jeg lære at være mor igen og tage mig af andres behov uden nogle strukturer,” fortæller Olga. Olga havde ingen mental energi til den nye dagligdag. Olgas ældste datter, der havde taget ansvaret i hendes fravær, ville ikke have moren tilbage. Der var mange konflikter. Det var ikke blot Olga, der skulle heles, men hele familien.
Traumebehandling giver håb
I Ukraine findes der tusindvis af historier magen til Olga og hendes families. Historier om familier der splittes, da den ene forælder, typisk manden, drager afsted til fronten. Oplevelser fra fronten sætter dybe spor, for mange traumatiske, og gør det svært at vende tilbage til samfundet, familien og endda sig selv. Der er derfor et stort behov for psykologisk hjælp til de tilbagevendte og deres familier. Netop denne del indgår som et centralt element i IAS’ samarbejde med lokale ukrainske kirker. For Olga har det taget mere end et års arbejde at komme tilbage på fode. Olga har fået traumebehandling og i dag er familien et meget bedre sted end før. “Vi er blevet bedre til at tale sammen i familien, støtte hinanden og ikke såre hinanden,” fortæller Olga. Olga føler sig mere som sit gamle jeg. Hun deltager i frivilligt arbejde i kirken med børnene gennem et spejderprogram. Samtidig er hun blevet en vigtig medhjælper på projektet, der rækker ud til andre hjemvendte og deres familier.
Drømme for fremtiden
Olga har mange drømme for fremtiden. Både for sin familie og for sit land: “Jeg drømmer om at lede mine børn tættere til Gud. At min søn må blive fuldstændig helbredt. Og så drømmer jeg om fred i Ukraine. At enhver familie, som er blevet ødelagt af krigen må få hjælp.”
