I Sydsudan er sandsynligheden større for, at en pige dør ved at give fødsel, end at hun gennemfører grundskolen
Hvis man er en pige, handicappet eller værre endnu – en pige med handicap, så er det ikke nemt at vokse op i Sydsudan. Men med IAS’ og de lokale partners indsats bliver både børn med handicap og piger set og får en stemme samt en mulighed for et bedre og mere værdigt liv
I Sydsudan arbejder IAS for, at piger og børn med særlige behov bliver inkluderet i skolegangen. Sydsudan er et af de lande, hvor piger utrolig sjældent ses på skolebænken. Nyere statistik fra Sydsudan viser, at sandsynligheden for at en pige dør ved at give fødsel er større, end sandsynligheden for at hun gennemfører grundskolen. Pigerne giftes ofte i en meget ung alder og bliver mest set som nogen, der blot skal være mødre og gå hjemme. Samlet set er Sydsudan det land i verden med flest børn uden for skolegang (kilde: Borgenproject.org).
IAS og vores lokale partner, NCDO (National Christian Development Organization), har trænet lærere i inklusion af piger og børn med handicap. Her er det også målet, at det ikke kun er undervisningen, der er inkluderende, men at de fysiske rammer også er handicapvenlige samt indrettet med separate latriner for piger og drenge. Det sker ved, at IAS og de lokale partnere bygger modelskoler med disse forhold, som vi håber på og arbejder for, at de lokale myndigheder efterligner i arbejdet med nye skoler i landet.
Katja Bojsen og Marianne Andersen foran en skole i Sydsudan
Støt projektet her: "Kørestole til handicappede børn"
eller via Mobilepay nr: 58742 (mærk "Sydsudan")
Et besøg, der gjorde indtryk
Marianne Andersen, der til dagligt er økonomiansvarlig for IAS, har netop været på besøg for første gang ved vores partner i Sydsudan. Hun fortæller:
”Det var en kæmpe kontrast at rejse direkte fra Danmark til Sydsudan, hvor man træder ud i et helt andet land, klima og kultur. Det umiddelbare indtryk er et sted, som på overfladen fungerer med travlhed, gadehandel, trafik, skoler, spisesteder, og alt det som en større by rummer. Det næste, der sank ind, var dog også fattigdommen og udtrykket af slidte bygninger, hårdt brugte biler samt synet af de mange mennesker uden tilsyneladende beskæftigelse i gaderne.”
Marianne uddyber:
”Jo længere vi kom ud på landet, var det tydeligt, at en stor del af landet lever fra hånden til munden med meget få muligheder for at skabe indkomst, velstand og en håbefuld fremtid. Besøget gjorde mig utrolig ydmyg over den virkelighed, som folk lever i, sammenlignet med danske forhold.”
Marianne Andersen (Finance Controller ved IAS) møder børnene i Sydsudan
Fred og forsoning i et kriseramt land
IAS har arbejdet med inklusion i skolerne siden 2017. Vi håber på at fortsætte længere frem og udvide arbejdet til at inkludere fred og forsoning, da mange stammer slås på grund af fattigdom og mangel på mad. 6 ud af 10 mio. borgere i Sydsudan anslås at lide af sult (kilde: Worldbank.org). Det er meget svære vilkår at leve under - især i et land, hvor der findes rigtig mange våben efter 20 års borgerkrig med Sudan.
Men Marianne fortæller, at de mødte mennesker med en vision for et bedre fremtidigt Sydsudan:
”Vi besøgte skolerne i landdistrikter omkring Terekeka. Jeg blev særlig rørt over en skoleleder, som med stolthed præsenterede sine 250 elever. De havde forberedt sig på vores besøg, og det var tydeligt, at vi her mødte en mand med en vision for børnenes uddannelse og den første generation af sydsudanesere.”
Katja og en flok piger foran en skole i Sydsudan
IAS ser en klar fremgang, men behovene er mange
Siden vi startede vores arbejde i 2017, er vi lykkes med at se flere piger i skole, og børn med handicap begynder at komme ud fra skjulet i deres hytter, hvor de har været gemt væk i skam.
”Vi hilste på elever der, til trods for fysiske handicaps, er blevet inkluderet i skolegangen. Eleverne var dog generte, og da jeg spurgte en dreng, hvordan det er, at gå i skole med en skæv arm og stok, kunne jeg fornemme, at det stadig var svært for ham at skille sig ud,” fortæller Marianne.
Fremgangen ses også politisk, hvor regeringen i sommers vedtog en stor national politik om inklusion i uddannelsessystemet. Men problemerne er stadigvæk store og akutte. Interne kampe og sult præger Sydsudan, der skiftevis plages af enten tørke eller massiv regn, der oversvømmer marker med afgrøder.
En kilde til inspiration
”Ud over at møde de elever, som inklusionsprogrammet er til for, blev vi præsenteret for en nyetableret organisation bestående af voksne med handicap. De havde ingen penge og kun et lille skur som kontor, men de var stålsatte på at være gode eksempler for andre personer med handicap og vise, at det kan lykkes at skabe sig en selv-supporterende fremtid og være en ligeværdig del af samfundet.”
Det gjorde stort indtryk på Marianne:
”Det var en kæmpe inspiration til mig selv; tankevækkende, at man altid kan bringe noget godt frem uanset den situation man er i, eller hvilke livsvilkår man er blevet givet”