Rithwan undgik tidligt ægteskab gennem sponsorprogram
Rithwan Abdi på 13 år har været elev på Life Frontier School (LFS) siden 2015. Hun er meget glad for at gå på LFS, og hun siger at lærerne er gode til at støtte hende. Hun har det godt sammen med de andre elever i klassen. Rithwans yndlingsfag er naturvidenskab. Hun kan godt lide det, fordi det er et praktisk fag, som beskæftiger sig med hverdagsemner som hygiejne og hun fascineres af at lære om den menneskelige krop.
Hun drømmer om at komme på Alliance Girl’s Secondary School og Nairobi University. Hun vil gerne studere, så hun kan støtte sine forældre og skabe en fremtid for sig selv. Hendes drømmekarriere er at blive kirurg, for hun vil gerne hjælpe mennesker i nød. Rithwan er også med i spejderarbejdet på skolen og kan godt lide at hejse flaget og andre spejderaktiviteter. Hun beskriver sit stolteste øjeblik som den dag, da hun fandt ud af, at hun havde klaret sig særlig godt til naturvidenskabseksamen og havde fået 100 rigtige svar.
Hendes mor, Fardhoza Mohammed, er hjemmegående husmor. Hun er ikke økonomisk stærk og har svært ved at betale Rithwans skolepenge. Hendes stedfar har heller ikke været i stand til det, fordi han har mistet højre hånd i en ulykke og derfor ikke kan arbejde. Hans eneste opgave er nu at være frivillig i den lokale moske. Han insisterede på, at han ikke var i stand til at betale hendes skolepenge, og han ville derfor gifte hende bort, som er almindelig kutyme. Istedet har Madame Eunice, skolens rektor, tilladt Rithwan at blive på skolen, som er muliggjort igennem sponsorprogrammet, og Rithwan undgår tidligt ægteskab. Rithwan er derfor gået i gang med sin uddannelse, og hendes forældre er ikke blevet afkrævet skolepenge. Dette har været en stor trøst og glæde for Mrs. Fardhoza.
Før sponsorprogrammet var Rithwans skolegang årsag til mange familiemæssige stridigheder mellem de to forældre, der ikke delte samme synspunkt angående vigtigheden af hendes uddannelse. Hendes stedfar mente, at fordi hun var en pige, kunne hun let giftes bort i stedet for, at de skulle have det pres, som det var at skaffe penge til skole. Hendes mor mente, at uddannelse var en nødvendig ting, uanset barnets køn. Mrs. Fardhoza nævnte, at før sponsorprogrammet kom, havde hun været ked af, at hun ikke havde råd til at betale for datterens uddannelse, fordi hun var skrædder og ikke tjente nok penge. Og selv da hun senere sluttede sig til en gruppe kvinder, der solgte kamelmælk, tjente hun stadig ikke nok til at sørge for familiens behov og for Ruthwans uddannelse.
