Bønder i Kenya er på herrens mark, hvis de ikke lærer at opsamle og opbevare vand

 

Af: Svend Løbner, journalist

 

- I skal ikke tænke på regn, men på vand. 

Det opsigtsvækkende råd kommer fra Jonah Cherutich til et kooperativ af småbønder i det sydlige Tharaka ved Mount Kenyas fod. Området hærges skiftevis af tørke og oversvømmelser og efterlader bønder i chok og stress over, hvordan i al verden de skal kunne brødføde deres familier med så uforudsigelige vejrfænomener. 

Men der er mening bag ordene. Bønderne skal ikke blot vente på, at regntiden kommer i bestemte perioder, som den har gjort det i århundreder. I stedet skal de opsamle og opbevare vandet fra de spontane regnskyl, så de kan bruge vandet når som helst. 

For som altid udgør vand også her forskellen mellem liv og død.

Det er nemlig ikke kun i Danmark, at der er en aktuel debat om opsamling af vand til tørre perioder.

Rapporter fra både Seges Innovation, DMI og Aarhus Universitet beretter om en stigende tendens til forårstørke med længere tørkeperioder, som vil blive efterfulgt af våde efterår. 

Og manglen på vand den mærker de i Kenya.

 

På grund af klimaforandringerne er regnen blevet uberegnelig. Der plejer at være en kort regntid først. Her bliver jorden blødgjort efter mange måneders tørtid, så bønderne kan pløje og så deres afgrøder.

Efter en kort tørtid kommer så en længere periode med regn, hvor afgrøderne kan vokse og blive høstet. 

Men den rytme kan bønderne ikke leve efter længere. Nu kommer regnen pludselig uden varsel. Hvis den da ikke helt udebliver i perioder, hvor den ellers skulle væde jorden. Bønderne er på herrens mark. Hvis de altså ikke lærer at opsamle og opbevare vandet, når det endelig regner. 

 

Historien kort

• Tharaka-Nithi-regionen ligger ved foden af Mount Kenya i landet af samme navn.. 80 procent af befolkningen overlever på agerbrug og 70 procent på husdyrbrug.

• Regionen er hærget af tørke hvert 3. eller 4. år. Verdensbanken anslår, at 70 procent af naturkatastroferne er et direkte resultat af klimaforandringerne, og at de sker oftere.

• Ifølge Kenyas nationale myndighed for tørkehåndtering er både den korte og den lange regntid svingende og uforudsigelig på grund af klimaforandringerne, hvilket kræver at lokalbefolkningen tilpasser sig bedre.

• Lokalsamfundene oplever en lang række klimarelaterede chok og stress, herunder sult og hungersnød på grund af afgrødesvigt, tab af husdyr, vandmangel og udbrud af sygdomme som kolera.

Det projekt er International Aid Services (IAS) i fuld gang med at implementere. Først og fremmest ved at undervise befolkningen i vandopsamling og bæredygtige dyrkningsmetoder. Dernæst ved at give dem konkrete muligheder for at kanalisere og opsamle vandet i store damme, så de kan øse af det til at vande køkkenhaver og overrisle marker.

For ikke at tale om dyrene: Både geder og kvæg får dermed noget at drikke og spise, som kan holde dem sunde, så deres mælk også øger børnenes sundhed. 

 

Som vicedirektør i Den nationale Tørkehåndtering, Madrya Micah, udtrykker det: 

- Tørke bør ikke være en nødsituation. Den koster for mange afgrøder og husdyr. Vi samarbejder og deler viden med IAS og andre hjælpeorganisationer for at vi sammen udfylde hullerne i vores indsats. 

I Kenya er 80 procent af landet tørt eller på vej til at blive det. Den tørre Tharaka-region er særlig udsat.

Her sker enten tørke eller oversvømmelser hver fjerde år; i nyere historie har tørken været så massiv hvert tiende år, at det har medført sult og hungersnød. I dag lever 40 procent af regionens 400.000 mennesker under fattigdomsgrænsen på en dollar om dagen.  

 

Johhny Mugabe viser rundt. Hans grund hælder lidt, og det bevirker at vandet fra regnen strømmer ned over den. Her har Johhny Mugabe så lavet små diger, som leder vandet hen imod grundens bund, hvor der bag et hus er oprettet en lille køkkenhave.

- Jeg blev inviteret til et kursus fra IAS, hvor jeg lærte at dyrke grøntsager og bruge naturlig gødning, fortæller han, mens han sætter sig på hug i køkkenhaven for at vise de frodige salatblade frem.

- Kurset blev et vendepunkt for mig, fortæller Johhny Mugabe.

 - Her lærte jeg at dyrke grøntsagerne selv, i stedet for skulle bruge penge på at købe dem på markedet. Jeg dyrker også majs på mine marker, men det er ikke nok. Nu blander vi for eksempel sukumawiki i majsgrøden.

 

Johhny Mugabe. Foto: Svend Løbner

 

Sukumawiki er en sammenkogt blanding af salat, løg og tomater. Retten betyder ordret ”skubbet til hele ugen” og antyder, at den rummer ernæring, der vil noget. 

 

Men kanaler og diger er ikke nok i den tørre Tharaka-region. Der er også brug for egentlige damme til at opbevare vandet i, så det rækker tørtiden igennem. 

I landsbyen Upendo har et kooperativ med 92 familier samlet penge ind, så de kan leje en gravko af myndighederne og ende med at få en seks meter dyb dam på en halv hektar, som kan rumme 16 millioner liter regnvand. 

- Med vanddammen er vi ikke afhængige af, at regnen skal komme på særlige tidspunkter. Vi kan opsamle vandet og tappe det, når vi har brug for det, fortæller David Jero, som er formand for Upendo-kooperativet.

I landsbyen Gankamba møder vi Jeri Mtui, der er nået langt med sin vanddam. Gravkoen har allerede været her, og landsbyens kooperativ har hjulpet ham med at stampe jorden og forme kanterne, så hullet passer til den dug, han har bestilt fra Nairobi. 

Indtil den kommer, må han fortsat gå i to timer de 10 kilometer til Tana-floden for at hente vand i dunke på sine æsler. Men viden om bæredygtigt jordbrug fra et IAS-kursus i klimatilpasset dyrkning har han allerede ført ud i livet. 

- Indtil videre graver jeg små huller i jorden, hvor jeg dyrker mine grøntsager. Hullerne holder på vandet, så jorden er fugtig i længere tid, forklarer han.

  

Salomon Kirugi og hans hustru Elizabeth. Foto: Svend Løbner

 

I landsbyen Manduru ser vi drømmen blive fuld virkelighed. IAS har allerede bistået med 40 vanddamme i området.

Salomon Kirugi er en af de bønder, der har forstået at udnytte de nye muligheder. Han viser vandkanalen som fører regnvandet hen til den færdigbyggede dam, der nu er fuld af vand. På den ene side er der marker med majs og hirse, så langt øjet rækker; på den anden side, hvor vi står, er der en frodig køkkenhave.

- Som du kan se, har jeg plantet mange grøntsager i min køkkenhave. Jeg er også begyndt at plante træer, for jeg vil skabe et godt miljø omkring gården, forklarer han.

Afgrøder og grøntsager bruger familien først og fremmest til at lave mad efter egne madopskrifter. Det overskydende sælges på det lokale marked. 

- Det er meget vigtigt, at vores børn får grøntsager at spise, forklarer Salomon Kirugis hustru Elizabeth.

I Gacereni-området en dam med økonomisk støtte blevet oprenset og nu er der nok vand til, at 100 familier, cirka 600 personer, kan klare sig indtil næste regntid.