Værdighed der forandrer

“Vi må følge Jesu fodspor til de mest udstødte.” Sådan siger generalsekretær Torben Madsen om arbejdet for børn med handicap. Ny kampagne skal give børnene værdighed gennem hjælpemidler.

Et kald for snart 25 år siden har ført Torben til børn med handicaps i hele Østafrika. Gang på gang har han oplevet, hvordan enkle indsatser kan give børn værdighed, og hvor stor forandring den værdighed skaber i børnene.

Drengen de bar

Torben fortæller fra en rejse til det sydlige Tanzania: “Jeg mødte en dreng ved navn Wilson Chagura. Han boede tre kilometer fra skole. Han var lam i sine ben og kunne ikke gå selv. Så der var en far og nogle brødre, der tog ved og bar ham i skole,” fortæller Torben. Wilson blev lagt i skolegården, og herefter måtte nogle børn bære ham ind i klasselokalet. Wilson blev ofte glemt eller gjort nar ad. En kørestol forandrede dog hans liv markant: “Da Wilson fik kørestolen, kunne han selv køre ind og ud af klasselokalet. Det gav jo en helt anden værdighed,” fortæller Torben videre. Netop kampen for værdighed for de allermest udstødte står centralt for IAS’ arbejde.

At følge Jesu fodspor

I Tanzania lever børn med handicap udstødte af samfundet. De lever afskåret fra skole, venner og drømmen om en bedre fremtid. Torben oplever et særligt kald til disse børn: “Hvis vi skal følge Jesu fodspor, så skal vi gøre det samme, som han gjorde. Han var den, der satte sig ned på torvene og snakkede med folk. Han var ikke bange for at sidde med udstødte i samfundet. Han tog sig af dem, som havde det svært,” reflekterer Torben. Det ligger Torben stærkt på hjerte, at kirken tager ansvar for dem, som samfundet har udstødt. Her har den afrikanske kirke et enormt potentiale: “Der er mange store kirker med masser af mennesker der mødes. Men når de går hjem, så gør de ikke så meget socialt. Men missionsbefalingen lyder jo ‘Gå ud i al verden’, ikke ‘Gå ind i kirken’. Tænk hvis vi kunne tale mere om de behov, der var i samfundet. De afrikanske kirker har med tusinder af mennesker at gøre. Det er en enorm kraft, som kan skabe stor forandring.” Torben giver et eksempel på denne forandring: “Jeg kan huske, at vi underviste nogle søndagsskolelærere om børns rettigheder. Efterfølgende begyndte de at tage sig af børn fra gaden og børn med handicap. Det var en stor glæde at se den forandring, som blev skabt.”

Kørestolen gav frihed

Siden 2015 har IAS og en pinsekirke i Singida, Tanzania forandret livet for børn med handicap. Ét af tiltagene har været uddeling af hjælpemidler. Kørestole, krykker, høreapparater og andre hjælpemidler har givet børn værdighed og muligheden for at gå i skole. Én af dem er 19-årige Adelina Peters. Adelinas medfødte lammelse afskar hende fra uddannelse og venner. Men en kørestol ændrede det: “Før jeg fik kørestolen fra IAS, var jeg for det meste indenfor. Hvis jeg ville andre steder, var jeg altid afhængig af andre. Nu kan jeg frit bevæge mig rundt,” fortæller Adelina.  Modtageren af hjælpemidlet er dog ikke den eneste, der oplever stor forandring. Forældre til børn med handicap er ofte lige så udstødte som barnet selv. Forældrene oplever hermed også at blive inkluderet. Og så er der en stor glæde over barnets nye muligheder, fortæller Torben: “Forældrene får en oplevelse af ‘Hold da op, mit barn kan få lov til at være med. Det har det meget bedre og kan bevæge sig rundt’. Det er en fornøjelse at se.”

Giv håbet i gave

Med kampagnen ‘Giv håbet i gave’ inviterer IAS støtter i Danmark til at forandre liv i Tanzania. Gennem efteråret og frem mod jul samles der ind til hjælpemidler til børn med handicap. Hjælpen uddeles af den lokale pinsekirke, der sikrer, at lokalsamfundet oplever evangeliet i praksis. For Torben er der ingen tvivl om, at hjælpemidlerne vil skabe håb og forandring: “Enhver gave vil være med til at forandre liv. Der skal så lidt til at give børnene den værdighed, som alle mennesker fortjener.”

 

Giv håbet i gave - klik her