Kenya

Inkluderende uddannelse (Inclusive Education - IE) i Garissa

Garissa ligger i det østlige Kenya. Her er uddannelse ikke en selvfølge. Områdets uddannelsesinstitutioner har flere gange været angrebet af den islamistiske jihadist-gruppe al-Shabaab, som er udsprunget af en tidligere somalisk sharia-domstol, som senere er blevet opløst i mindre afdelinger. Der er derfor behov for at skabe trygge uddannelsesrammer og blive ved med at gøre opmærksom på vigtigheden af børns skolegang.

Garissa ligger i Tana River-området, hvor en stor del af befolkningen lever som nomader. De flytter rundt, afhængigt af hvor der er vand og græs til deres kvæg. Det betyder at børnene får en afbrudt skolegang og i perioder slet ikke kommer i skole. Derfor har vi især fokus på piger og børn fra områdets nomadekulturer.

Ligeledes bliver piger ofte nedprioriteret når det kommer til skolegang. Der er tradition for at de hjælper til i hjemmet, indtil de selv bliver gift og skal stå for deres egen husholdning. Vi arbejder derfor også for at forbedre uddannelsesmulighederne for piger i området.

Vi samarbejder med de lokale skoler, børnenes forældre og uddannelsesministeriet. Gennem fortalerarbejde blandt ministerier og religiøse ledere presser vi på for at sikre at politikerne og magthaverne engageres og lever op til landets love og Børnerettighedskonventionen, som landet ratificerede i 1990.

Arbejdet med inkluderende uddannelse i Kenya er en del af programarbejdet, som også implementeres i Tanzania, Sudan og Sydsudan. Det finansieres gennem CISU (Civilsamfund i Udvikling) med 12,8 mio. over tre år.
 

Menneskerettigheder i Nakuru og Baringo

IAS DK har siden 2008 arbejdet med fred, forsoning og menneskerettigheder i området omkring Nakuru. Området var udsat for voldelige demonstrationer og etniske spændinger efter præsidentvalget i 2007/2008, og der var et stort behov for konfliktmægling. Siden 2013 har arbejdet med menneskerettigheder spredt sig til naboområdet Baringo. Sammen med vores lokale partner har IAS DK her et særligt fokus på seksuel og kønsbaseret vold og på at afskaffe skadelige praksisser som kvindelig omskæring og børneægteskaber.

Det lokale civilsamfund bliver styrket i deres viden om rettigheder og på den måde kan de lægge pres på regeringen på regionalt og nationalt niveau. Regeringsinstitutioner bliver styrket i at tage sig af brud på rettigheder og i at leve op til deres ansvar. Gennem låne-sparegrupper for kvinder forbedres familiers økonomi som led i arbejdet med at bekæmpe fattigdom.