Gå til hovedindhold
Menu
  • Om os
    • Derfor er vi her
    • Vores historie
    • Strategi
    • Medarbejdere
    • Kontakt
    • Økonomi
    • Privatlivspolitik
  • Vores arbejde
    • Indsatsområder
      • Inkluderende uddannelse
      • Fred og forsoning
      • Klimatilpasning
      • Ligestilling og beskyttelse
      • Nødhjælp
    • Her arbejder vi
      • Kenya
      • Tanzania
      • Uganda
      • Nigeria
      • Ukraine
      • Somaliland
    • FN's verdensmål
    • Politikker
    • Indgiv klage
  • Vær med
    • Bliv volontør
    • Praktikant
    • HOPErunners
  • Historierne
    • SERVE bladet
  • Støt
    • Støt fast
    • Bliv medlem
    • Arv og testamente
    • Fradragsregler
    • Handelsbetingelser
    • Støttemuligheder
  • About us
    • We work here
      • Ethiopia
      • Greece
      • Kenya
      • Uganda
      • South Sudan
      • Sudan
      • Tanzania
      • Ukraine
    • HQAI verified
    • Jobs and Internships
    • Make a complaint
  • Derfor er vi her
  • Vores historie
  • Strategi
  • Medarbejdere
  • Kontakt
  • Økonomi
  • Privatlivspolitik

Vores historie

En mands kald til Somalias usete børn blev til en organisations mission for at tjene verdens mest udsatte. Fortællingen om IAS er en fortælling om et fællesskab af mennesker på tværs af grænser, der går sammen om at løfte dem, ingen andre ser – fra udsatte børn i Somaliland til uledsagede flygtninge i Athen, fra krigsramte mennesker i Ukraine til katastroferamte samfund i Kenya. Dyk ned i vores historie her. 

 

Historien om IAS begynder i 1998, hvor Torben Madsen ved et tilfælde læser om forholdene i det borgerkrigsramte Somalia. Afrika er ikke ukendt land for Torben. Som barn af missionærerne, Annelise og Peter Madsen, opvoksede han i Tanzania og boede der sin barndom. Den dag i 1998 bliver han ramt af et dybt kald til at rejse Somalia: de få kristne, den enorme nød og især de udsatte børn med psykiske og multihandicap rører ham. Kort efter rejser han ind i det borgerkrigsramte land for at forstå virkeligheden på nært hold. I Mogadishu møder han en somalisk læge, som bekræfter hans indtryk: hvis nogen skal hjælpes, må det være de børn, ingen andre ser.

Året efter rejser Torben videre til Kenya for at undersøge, hvordan et konkret projekt kunne sættes i gang. Her møder han Leif Zetterlund fra IAS i Sverige, som allerede havde etableret arbejde i Sudan tilbage i 1989. Mødet mellem de to mænd bliver afgørende. De beslutter at slå deres kræfter sammen for at starte et fælles projekt i Somaliland. Torben skriver en ansøgning til Danida, men uden en dansk organisation bliver ansøgningen afvist. Visionen må finde et hjem i Danmark, før den kan vokse.

En organisation fødes

Det sker i år 2000. Betania Kirkecenter i Brande bliver det første sted, der bakker op om Torbens vision, og kort efter tilslutter Kulturcenterkirken i København sig. På et møde i december 2000 dannes IAS’ første bestyrelse – og året efter, i 2001, er IAS formelt stiftet. Samme år får organisationen sin første store projektbevilling fra EU’s delegation i Nairobi: oprettelsen af en skole for børn med psykiske handicaps i Hargeisa i Somaliland. Myndighederne beder endda IAS om at hjælpe med at udvikle landets undervisningspolitik, og i Danmark beslutter Pinsevækkelsen, at IAS skal varetage kirkernes fælles interesser inden for mission og udvikling.

Herefter følger en periode med markant vækst. I 2003 får IAS Sverige og IAS Danmark i fællesskab bevilliget et stort vandprojekt i Nuba-bjergene i Sudan – et af Afrikas mest konfliktfyldte områder. IAS’ tilstedeværelse bidrager til at skabe ro, så FN kan indsætte fredsbevarende styrker. De lokale IAS-ansatte fra Kenya løber store sikkerhedsmæssige risici, men oplever, som de selv beskriver det, både beskyttelse og mirakler i deres arbejde.


I 2004 får IAS adgang til nye midler fra Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling (DMRU), hvilket gør organisationen i stand til at støtte pinsekirkerne i deres missions- og nødhjælpsprojekter. Arbejdet udvides til blandt andet Rumænien, Kenya, Tanzania, Paraguay og Nigeria.

Tsunamien i Asien den 25. december 2004 bliver en dramatisk og afgørende begivenhed for IAS’ fremtidige nødhjælpsindsatser. Pinsekirken i Aarhus har i forvejen partnerskab med en kirke i Sri Lanka, og gennem IAS lykkes det hurtigt at skaffe 1 million kroner til akut hjælp. Redningsarbejdet går i gang få dage efter. Kirkerne i Danmark samler siden næsten en halv million kroner mere ind.

Global alliance giver øget tilstedeværelse

I 2008 går IAS-landene sammen i en fælles alliance, som betyder, at IAS DK nu har adgang til kontorer i otte lande og omkring 350 ansatte. Fokus skærpes på vand, hygiejne, sundhed og inklusion i uddannelse. Kirker i både Danmark og Østafrika engagerer sig mere, og IAS udsender en medarbejder til at styrke lokale kirkers sociale engagement. 

Ét af IAS’ tematiske fokusområder, arbejdet for inklusion af børn med handicap og særlige behov, tager fart i 2015. En programfinansiering fra Civilsamfund i Udvikling (CISU) gør det muligt at styrke både børn, forældre, skolesystem og nationale myndigheder i Tanzania, Kenya, Sydsudan og Sudan. Målet er klart: alle børn skal have ret til skolegang og et værdigt liv.  

I årene 2016-2018 bliver IAS godkendt af Danida til større humanitære indsatser. Det åbner nye muligheder, og tusindvis af mennesker i blandt andet Uganda, Niger, Chad, Etiopien, Somalia og Kenya får hjælp. IAS bliver også officielt fællesforetagende for Mosaik-netværket, hvilket styrker organisationens forankring i kirkerne og dens rolle som ressourcecenter for mission, udvikling og nødhjælp.

Vækst og kriser

Perioden 2019-2020 bærer præg af både vækst og krise. IAS’ strategiske udvikling giver et større kontor i København og flere nationale samarbejder. Men da corona-pandemien rammer, tvinges IAS til at skære ned i medarbejderstaben for at overleve. Alligevel formår organisationen at vokse i sit netværk – både i Norden, globalt i pinsekirkerne og nationalt i Danmark gennem partnerskaber, blandt andet med Dansk Handicapforbund.

I 2022 etableres et partnerskab med de nordiske pentekostale hjælpeorganisationer. Den kirkelige forankring og de samme partnere i steder som Østafrika og Ukraine giver mulighed for nye projekter og vidensdeling. IAS udvider i disse år sine tematiske fokusområder med klimatilpasningsprojekter for mennesker påvirket af klimaforandringer samt tros- og religionsfrihedsprojekter, der skal sikre alles ret til at tænke og tro frit. Ligeledes opbygges kvaliteten og ansvarligheden af organisationens humanitære indsatser gennem en såkaldt S-verificering. Organisationens engagement i Danmark vokser ligeledes gennem flere partnerskaber med skoler og kirker. 

25 år for verdens udsatte

I december 2025 fejres dobbelt jubilæum - et kvart århundrede for Torben Madsen og IAS. Jubilæet fejres med en reception i København med hilsner fra det kirkelige bagland, civilsamfundsrepræsentanter samt videohilsner fra globale partnere i Kenya, Tanzania og Ukraine. Dagen markerer organisationens rejse – fra en mands kald til en organisation, der nu arbejder for bedre liv for udsatte og undertrykte verden over

Vedtægter
PDF filer:
Vedtægter
Vedtægter
Indsamlings etiske retningslinjer
PDF filer:

International Aid Services Denmark

´Creating a positive reaction´

Program kontor

International Aid Services
Drejervej 15, 5.
2400 København NV

Kontortid: 9.00-15.00

Tlf +45 93 88 58 55
E-mail kontakt@ias-danmark.dk

Administration

International Aid Services
Blåhøj Stationsvej 27
7330 Brande

Kontortid: 9.00-15.00

Tlf +45 75 34 58 55
E-mail kontakt@ias-danmark.dk