
Fred og forsoning
Vi skaber fred og forsoning, der hvor konflikter over religion og ressourcer har sat dybe spor. Det gør vi ved at sætte trosfrihed på dagsordenen og styrke religiøse lederes viden om tolerance gennem dialogarbejde.
Konflikter over religion og ressourcer fører ofte til diskrimination og voldelige sammenstød. Konflikterne er dybt indlejret i lokalsamfund og involverer, ud over religion, ofte også stammetilhørsforhold og politiske overbevisning.
Sådan var situationen også i byen Isiolo i det centrale Kenya. Her havde årelange religiøse spændinger mellem kristne og muslimer skabt et lokalsamfund præget af mistro og voldelige konflikter. Menneskeliv var gået tabt, religiøse bygninger ødelagt og daglig diskrimination på baggrund af tro var hverdagen for mange mennesker. Voldelig ekstremisme og radikalisering havde også fundet vej til byen, da den somaliske terror-organisation, Al-Shabaab, var begyndt at rekruttere unge mænd i byen. To af dem der oplevede splittelsen på nærmeste hold var Pastor Joseph Elibit og Imam Hassan Issak: "Vi kendte ikke hinanden. Vi levede i parallelle verdener, hvor kontakt ikke var velkommen," fortæller Pastor Joseph. Gennem IAS’ dialogarbejde mødte de hinanden og et venskab og viljen til forståelse frem spirede frem: “Vores øjne blev åbnet,” fortæller Imam Hassan. Som religiøse ledere i byen er de nu er blevet forbilleder og arbejder for at sprede budskabet om fred.
Langs den østafrikanske Swahili-kyst, i Somaliland, Nigeria og i det centrale Kenya arbejder vi for fredelige samfund ved at skabe interreligiøs dialog, der bidrager til forståelse og respekt. Vi har et særligt fokus på skabe forsoning i religiøse sammenhænge ved at sætte tros- og religionsfrihed på dagsordenen. Her uddanner vi religiøse ledere og styrker deres viden om interreligiøs tolerance og dialog, så de kan videreformidle til trosforsamlinger og netværk. Vi giver lokalbefolkninger mulighed for at deltage i indkomst-generende aktiviteter på tværs af tro. Vores indsatser finder sted i områder, hvor der er brug for fred og forsoning, og hvor vi sammen med trosbaserede partnere og andre aktører kan bidrage med konkret og varig positiv forandring.
Relaterede historier
Forsoningen i Isiolo
Kirken kan skabe fred. Det oplevede praktikant Efraim Eklöv under en rejse til Isiolo, Kenya. Årtiers religiøse konflikter i byen er erstattet af forsoning og spirende venskaber.
Læs mere
Forfulgt for troen: Ny indsats giver håb til kristne i Somaliland
I Somaliland oplever kristne alvorlig forfølgelse fra staten og samfundet. Ny indsats fra IAS styrker de forfulgtes sikkerhed og ret til at praktisere troen uden frygt.
Læs mere
Kirken har et mandat til at skabe fred
I Kenya skabes der forsoning mellem klaner, der i årevis har kæmpet over jordbesiddelse. Programleder Thomas Spanner oplevede den spirende forandring på sin seneste rejse.