Andreas sammen med Carlos og hans mor. Gennem IAS program for inkluderende uddannelse har Carlos fået en kørestol.
Inden Warda fik en kørestol, igennem IAS, skulle hun bæres overalt. Nu kan hun lege og har mulighed for at komme i skole.
Når 750 kroner forandrer en families fremtid
På min rejse til Tanzania mødte jeg to familier, som satte dybe spor hos mig. Begge familier havde et barn med handicap. Begge familier levede med store udfordringer. Og begge familier oplevede, hvordan en forholdsvis lille hjælp fra IAS skabte stor forandring.
Af Andreas Bellaiche Matthew, Generalsekretær, IAS Danmark
Den første familie, vi besøgte, havde den fireårige Carlos. På grund af sit handicap tilbragte han det meste af sin tid i hjemmet. Da han blev større, blev han samtidig for tung til, at familien kunne bære ham rundt. Hans verden blev mindre og mindre. Forandringen begyndte, da naboen Anderson blev opmærksom på familiens situation. Han så, at Carlos sjældent kom udenfor, og hjalp familien videre til IAS' program for Inkluderende Uddannelse. Gennem indsatsen modtog Carlos en kørestol til en værdi af 750 kroner.
Det lyder måske som en beskeden investering. Men konsekvenserne har været enorme. Pludselig kan Carlos komme udenfor. Familien kan tage ham med på markedet. Hans søskende kan tage ham med ud for at lege. Familien er ikke længere bundet til hjemmet på samme måde som tidligere. En kørestol til 750 kroner har skabt større frihed, bedre livskvalitet og nye muligheder for hele familien.
Warda og vejen ud af isolation
Den anden familie gjorde mindst lige så stort indtryk på mig. Her mødte vi Warda og hendes muslimske familie. Moderen fortalte åbent om de udfordringer, familien havde oplevet, siden Warda blev født med et handicap. Familien boede i et fattigt område, og i lokalsamfundet blev handicap ofte forbundet med skam. Mange opfattede familiens situation som en straf fra Gud.
Det betød, at familien gradvist blev isoleret. Faderen kæmpede med følelsen af skam, og familien måtte bruge enorme kræfter på at bære Warda rundt i hverdagen. Efterhånden som hun voksede, blev det sværere og sværere, og familiens aktiviteter blev begrænset.
Men da familien modtog en kørestol gennem IAS’ program for Inkluderende Uddannelse, begyndte noget at ændre sig. Moderen fortalte, hvordan naboernes syn på familien gradvist forandrede sig. Pludselig var der nogen, der havde set dem, anerkendt dem og rakt hånden ud. Den opmærksomhed skabte respekt. Stigmatiseringen begyndte at forsvinde, og familiens sociale status voksede.
Kørestolen gav samtidig Warda mulighed for at være en del af fællesskabet. Hun kunne få legekammerater på besøg, komme udenfor og være mere mobil. Familien fik mere overskud, og muligheden for skolegang blev pludselig realistisk. Det var tydeligt at mærke Wardas glæde. Hvor verden tidligere havde været fyldt med begrænsninger, var den nu fyldt med muligheder.
De små begyndelser
Mødet med Carlos og Warda mindede mig om noget vigtigt: Vi må aldrig ringeagte de små begyndelser. Nogle gange kan en investering på 750 kroner være begyndelsen på en helt ny fremtid.
Jeg rejste hjem med en dyb taknemmelighed over det arbejde, IAS er en del af. Men også med et spørgsmål, som stadig fylder hos mig: Hvordan kan vi fortsætte med at hjælpe familier som disse, så den første investering bliver begyndelsen på en bæredygtig og livsforandrende udvikling?
Når jeg tænker tilbage på mødet med Carlos og Warda, er jeg ikke i tvivl om én ting: En kørestol kan ikke ændre alt. Men den kan være begyndelsen på noget, der ændrer mere, end vi forestiller os.
FAKTABOKS
IAS' program ’Inkluderende Uddannelse’ i Tanzania arbejder for, at børn med handicap får adgang til skolegang, hjælpemidler og et værdigt liv.
- Mere end 900 familier er blevet støttet i Singida-regionen.
- Familier modtager hjælpemidler, rådgivning og støtte.
- Programmet arbejder for inklusion af børn med handicap i familie-, skole- og samfundsliv.
- Indsatsen sker i tæt samarbejde med lokale partnere og myndigheder.
