

Tørke dominerer området.

Benson er 20 år og har spillet fodbold, siden han var barn.
Fodbold for fred
I Kenya fører mangel på vand til konflikter mellem landsbyer. Et nyt projekt bringer fred gennem fodboldkampe. Projektrådgiver Ronia Wendling oplevede forandringen på nærmeste hold.
Af Ronia A. Wendling
Turkana-regionen er kendt for dens tørre klima. Det oplever jeg allerede i bilen på vej mod den afsidesliggende region. De golde landskaber synes endeløse. Træer og buske står afsvedet. Åbner man vinduet overvældes man af stærke varme. Gennem generationer har lokalbefolkningen vænnet sig til at overleve i de barske livsvilkår. Men over de senere år har klimaforandringer gjort forholdene endnu mere barske. Tørken er blevet mere intens. Regnen udebliver. Afgrøder og husdyr dør. Den nye virkelighed rammer lokalbefolkningen hårdt og skaber grundlag for konflikter. Den knappe adgang til vandressourcer har tvunget lokale kvægbønder til at trænge ind på hinandens land, hvilket har skabt konflikt og splittelser.
I samarbejde med det pentekostale netværk i Kenya har IAS igangsat et projekt, der skal bidrage til at løse problemstillingerne. Projektet støtter rehabilitering af de livsnødvendige brønde, så der er vand til alle i tørketiden. Landsbybeboerne får træning i at varetage deres vandressourcer, så de holder længere. Ligeså har de fået undervisning i at så og passe køkkenhaver, der kan klare de barske vejrforhold. Og så har projektet haft et stort fokus på at skabe dialog og forsoning mellem de landsbyer, som har været i konflikt over de knappe vandressourcer. Dette er blandt andet opnået gennem fodboldturneringer, der bringer landsbyerne sammen.
Fodbold bringer landsbyer sammen
Benson er 20 år og har spillet fodbold, siden han var barn. Jeg møder ham til turneringen, hvor han stolt repræsenterer sin landsby Kalochaan. Med glæde i stemmen fortæller han mig, hvordan hans landsby netop har vundet en kamp mod nabolandsbyen. Turneringen var arrangeret som en del af projektet i Turkana. Benson er af de mange på min tur, som taknemmeligt fortæller om turneringens store succes. Da jeg spørger ham, hvad der var særligt ved turneringen, fortæller han: ”Fred, og at bringe folk sammen på tværs”. Han fortæller videre, at turneringen har medvirket til at overkomme fjendtlighed og opdeling, som de hidtil har oplevet på tværs af landsbyerne. Turneringen har skabt nye venskaber på tværs af skel.
Stemmer for fred
Senere på min rejse møder jeg en gruppe præster. Også de fortæller mig også om turneringens store succes med at skabe dialog og forsoning mellem landsbyer, som tidligere har ligget i konflikt over de knappe vandmængder. Præsterne er også selv blevet trænet i at formidle fred og forsoning. De har været på besøg i hinandens kirker og prædiket for fred. Som trosledere for deres menigheder har de nemlig en vigtig rolle i at sprede budskabet om fred mellem landsbyerne. De fortalte mig stolt om den store forandring, som de kan se i deres menigheder. En forandring som er skabt gennem IAS’ projekt, men som de nu selv er med til at bibeholde og udvikle.


